Jeg har et stort ønske: Jeg vil gerne hypnotiseres!
Jeg vil gerne prøve at blive hypnotiseret og blive trukket tilbage til mit eller mine tidligere liv. Jeg synes, det kunne være spændende at se, hvad jeg har bedrevet. Måske vil jeg kunne drage paralleller til mit liv nu, og måske få en idé om hvad jeg skal udrette med mit liv nu.
Jeg har mange drømme om hvordan mit liv skal forme sig. Et af de store spørgsmål, der optager mig meget for tiden er min fremtidige uddannelse. Jeg har mange ønsker. Højest på ønskelisten er at komme ind på Forfatterskolen i København. Der optages 6-8 elever om året, og når man søger skal man indse egne tekster. Det skal prøves!
Andet højeste ønske er at læse nordisk sprog og litteratur på Universitet i Århus. Det er en længere uddannelse, men bagefter kan jeg blive gymnasielærer, hvilket også tiltaler mig virkelig meget.
Tredje ønske er at komme ind på Journalisthøjskolen. Stadig er det genren med at skrive og læse og lære der tæller.
Et andet, men meget anderledes ønske er at blive noget inden for IT. Jeg vil godt være rigtig god til at hjælpe andre med problemer mht. pc’er og andet.
Hvad bliver det mon til? Jeg kan også blive autodidakt forfatter
Det kræver ikke nogen uddannelse. Bare tid til at skrive.